Udarbejdet af:

Bivirkninger

Praktiserende læger anmelder bivirkninger efter vaccinationer til Lægemidelstyrelsen. Opgørelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at fordelene for det enkelte barn - dit barn - er større end ulemperne.

De fleste børn tåler vaccinationerne uden problemer, men enkelte kan reagere på en af følgendemåder:

  • Lokal reaktion:
    Den lokale reaktion viser sig ved hævelse, varme, rødme og ømhed på huden, der hvor barnet blev stukket. Reaktionen forsvinder efter 2-3 dage.
  • Mild grad af sygdommen:
    Ved vaccination med levende svækket virus (f.eks. vaccination imod mæslinger-fåresyge-røde hunde) kan barnet få en "snert" af den sygdom, der vaccineres imod. Men altså meget mildere end hvis barnet havde fået sygdommen på den naturlige måde.
  • Allergisk reaktion:
    Barnet kan reagere med overfølsomhed overfor vaccinen f.eks nældefeber. Nældefeber er et stærkt kløende udslæt, der breder sig til hele kroppen og forsvinder igen i løbet af kort tid. Nældefeber optræder umiddelbart efter vaccinationen.
     
  • Feber:
    Alle vaccinationer kan medføre feber. Børn, der tidligere har haft feberkramper, vil derfor påny kunne risikere, at få feberkramper efter en vaccination, såfremt vaccinationen medfører, at barnet får feber.

Du kan klikke dig ind på "De enkelte vaccinationer" og se hvilke bivirkninger der er rapporteret det sidste år for hver vaccination.

Læs videre om Selve vaccinationen