Sengevædning
Enuresis nocturne (Latinsk betegnelse)Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Sengevædning ses hos hvert femte barn over 6 år og forsvinder hos langt de fleste inden teenagealderen. Tilstanden er arvelig. Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle børn lider af sengevædning, men psykiske årsager er meget sjældne. Der findes i dag to effektive behandlingsmuligheder medicin og vækkealarm, hvoraf vækkealarm er den mest effektive.
Når barnet tisser ufrivilligt i sengen om natten, kaldes det sengevædning, ufrivillig natlig vandladning eller Enuresis nocturne (latin).
De fleste børn lærer med tiden at holde sig tør om natten. Men hvert femte barn vil stadig tisse i sengen om natten, når det er 6 år. Når børnene kommer op i teenageårene, er det kun ganske få (2-3 %), som ikke kan holde sig tørre om natten. Omkring 1 % af voksne forsætter livet ud med sengevædning.
Det er meget sjældent, at man finder en god forklaring på, hvorfor barnet lider af sengevædning. Man ved, at det er arveligt. Det vil sige, at hvis barnets søskende eller forældre har haft ufrivillig natlig vandladning, vil der være en øget risiko for, at barnet får samme problem.
Ufrivillig natlig vandladning skyldes et misforhold mellem den mængde urin, barnet danner om natten og den mængde urin, som barnets blære kan rumme. Danner barnet mere urin om natten end blæren kan rumme, bliver resultatet at barnet skal tisse. De fleste børn vågner, når blæren er fyldt og går på toilettet, men børn med sengevædning vågner ikke og tisser derfor i sengen.
Den mængde urin barnet danner om natten vil afhænge af, hvor meget barnet har drukket inden sengetid og af et særligt hormon (det antidiuretisk hormon). Hormonet sørger for at barnet ikke danner så meget urin om natten.
Hos enkelte børn er det muligt at finde en anden forklaring på sengevædning. Typisk drejer det sig om et barn, der tidligere har kunnet holde sig tørt om natten og pludselig begynder med sengevædning. Forklaringen kan være psykisk eller medicinsk. Af psykiske årsager kan nævnes skoleproblemer, skilsmisse og dødsfald i familien. Medicinske årsager kan være blærebetændelse og sukkersyge. Men hos langt de fleste børn findes der ingen forklaring. Tidligere antagelser om at nattevædning skyldes psykiske problemer er kun sjældent rigtigt. Barnet tisser ikke i sengen som protest eller for at få sin vilje.
Årsager til nattevædning:
- barnet danner for lidt antidiuretisk hormon
- barnets blærer er ikke fuldt udviklet endnu
- sjældent psykiske eller medicinske tilstande
Selv om ufrivillig natlig vandladning ikke er farligt og selv om langt de fleste børn vokser fra tilstanden, har den stor betydning for barnet og skal derfor tages alvorligt. Barnet vil helst ikke sove hos kammerater og undgår måske lejrskole eller ture med overnatning, fordi det er pinligt at tisse i sengen. Drilleri og manglende selvværd kan blive resultatet.