Transportsyge
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
De fleste har i mere eller mindre udtalt grad prøvet at blive søsyge. Årsagen til søsyge er, at vi udsættes for bevægelser, som hjernen ikke er vant til. Hjernen har ikke lært, at sammenholde kroppens bevægelser med det, man ser. Balancecentret i hjernen skal først lære de nye bevægelser at kende. Indtil da udsender hjernen signaler, der fører til søsyge. Når hjernen har lært bevægelserne at kende, ophører søsyge. Det er derfor, at generne fra søsyge aftager, når barnet bliver ældre. Af samme grund kan de fleste børn "afvænnes" fra at blive søsyge.
Der er stor forskel fra person til person. Nogle bliver let søsyge, mens andre aldrig oplever søsyge. Man ved ikke, hvorfor det er sådan.
Det typiske tegn på søsyge er opkastninger. De mindste børn ved ikke, hvad kvalme er og klager i stedet over "ondt i maven". Hos de større børn og voksne starter søsyge med, at de bliver søvnige og får hovedpine. Ansigtet bliver blegt og så starter kvalmen og opkastningerne. Når man har kastet op, får man det lidt bedre men kun i kort tid, så kommer der nye opkastninger. Tegnene på søsyge kan blive ved i flere timer efter, at man er kommet i havn.
Søsyge med vedvarende opkastninger fører til væskeunderskud. De første tegn på væskeunderskud er hovedpine, træthed og svimmelhed. Senere opstår der besvær med at synke, uklart syn, muskelkramper, vrøvlet sprog, omtågethed og til sidst bevidstløshed.