Udarbejdet af:

Det syge barns kost

Syge børn skal først og fremmest have tilgodeset deres ekstra behov for væske. Væske er mere vigtigt end mad, når barnet er sygt. Når barnet er sygt, vil det som regel ikke spise men gerne drikke. Der er ingen grund til at presse mad i barnet under sygdom. Når barnet er raskt indhenter det hurtigt "det tabte". Barnet kan klare sig udelukkende med væske i 2-3 døgn.

Feber

Når barnet har feber stiger stofskiftet, og barnet mister derfor væske. Som tommelfingerregel stiger væskebehovet med 10 % med hver grad over 38°C. Spædbørn bør fortsætte med at blive ammet eller få modermælkserstatning og bør herudover tilbydes ekstra vand. Et barn med feber skal tilbydes amning så ofte det har lyst. Produktionen af modermælken tilpasser sig barnets febertilstand, på den måde at der dannes ekstra modermælk, så barnets øget væskebehov kan blive dækket. Når barnet er 6-12 måneder gammelt kan du tilbyde saft.

Diaré og opkastninger

Børn der ammes har færre og mildere tilfælde af maveinfektioner med diaré og opkastninger. Langt de fleste tilfælde af maveinfektioner skyldes virus og varer kun nogle få dage.

Ved opkastning og diaré har barnet brug for ekstra tilførsel af sukkerholdig væske og salt. Spæd­børn bør fortsætte med at blive ammet eller få modermælkserstatning, men samtidig kan der gives en salt- og sukkerblanding (Revolyt). Revolyt kan købes på apoteket. Hos de støre børn kan der suppleres med saft.

Væske og måltider bør gives i hyppige men små portioner. Når opkastninger er ophørt, gives fast føde efter barnets ønske, også selv om der fortsat er diaré.