Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

1-3 år

De fleste børn kan i 1 - 2 års alderen spise som resten af familien. Når barnet er 3 år kan det spise stort set alt. Børnene  vil dog stadig have brug for ekstra fedt for at dække deres energibehov. Fedtet øger madens indhold af energi og gør det lettere for barnet at få dækket sit energibehov. Barnets mavesæk er nemlig stadigvæk lille i forhold til den mængde energi (kalorier), barnet har behov for.

Fra 1 års alderen skal barnet ikke længere have tilskud af jern, og fra 2 års alderen heller ikke D-vitamin eller andre vitaminer. Barnets behov kan dækkes gennem kosten. Hvis dit barnet ikke spiser sundt og varieret, kan du give barnet en børnemultivitamin. Men hvis barnet spiser sundt og varieret er der ikke brug for tilskud af vitaminer eller mineraler.

Barnet spiser i nogle perioder mindre end i andre og spiser måske mere ved nogle måltider end andre. Det er normalt og skyldes ikke kræsenhed. Det er bedst at acceptere, at barnet nogle gange ikke er sultent eller bare ikke har lyst til at spise maden. Tvang fører ikke til andet end gråd og skænderier. Det kan betale sig at lade barnet selv bestemme, hvad det vil spise, hvis forældrene bestemmer udvalget.

Barnet kan drikke almindelig mælk - helst sødmælk. Sødmælk har et højt fedtindhold og giver derfor mere energi (flere kalorier) til barnet - energi som barnet har brug for. Det er bedst, at give barnet mælk udenfor måltiderne. Sødmælk mætter nemlig forholdsvis meget og optager derfor plads for den rigtige mad. Barnet bør højst drikke ½ liter mælk om dagen.

Det er vigtigt at barnet får tilstrækkeligt med jern. Jernet kommer især fra kød, og man kan øge optagelsen af jern ved give C-vitaminrig mad. Derfor er det godt at spise grønt til kød eller frugt som dessert - det øger jernets optagelse i barnets krop. Mælk nedsætter optagelsen af jern og det er derfor ikke hensigtsmæssig at give barnet mælk til hovedmåltiderne.

Barnet bør spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemåltider. Det er vigtigt, at også mellemåltiderne er sunde. Et mellemmåltid kan bestå af frugtstykker, knækbrød, kiks eller agurk-gulerods-stave.

Læs videre om Kost og vitaminer 4-14 år

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.