Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

Forkølelse

Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet

Forkølelse kan, hos små børn, give temperaturforhøjelse op til 40ºC. Ved at hæve hovedgærdet og bruge næsedråber kan du forhindre, at forkølelsen udvikler sig til en mellemørebetændelse. Hvis dit barn bliver sløvt eller får besvær med vejrtrækningen, skal du straks ringe til lægen.

Forkølelse starter med utilpashed, snue og tilstopning af næsen. Efter 1-2 dage løber næsen med klar væske, som senere kan blive tyk og gul. Hoste, nysen, ondt i halsen og temperaturstigning er almindeligt. Hos små børn kan temperaturen nå op til 40°C. Sygdommen skyldes en virus-infektion.

Forkølelse er uhyre almindelig. Den varer 7 til 14 dage, og der findes ingen effektiv kur.

Langvarige og gentagne forkølelser om sommeren kan skyldes høfeber. Overvej høfeber ved:

  • forkølelse gennem længere tid (mere end 3 uger)
  • kløe i næse og gane
  • røde, kløende øjne der løber i vand

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Smitte

Forkølelse er meget smitsom. Smitten er størst lige inden sygdommen bryder ud og de første dage herefter. Der er derfor ingen grund til at isolere barnet, når det er forkølet.

Daginstitution:
Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning.

Medicin

Næsespray får hævelsen af slimhinden i næsen til at mindskes, så barnet bedre kan få luft igennem næsen. Husk at næsespray kun må bruges i 1 uge. Langvarig brug af næsespray kan irritere slimhinden i næsen så meget, at den bliver ved med at føles tilstoppet.


Klik her for at finde døgnåbne apoteker og vagtapoteker i din region

Hvad du selv kan gøre

Tilstopning af næsen er ubehagelig for barnet og kan føre til mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. Du kan hæve hovedgærdet på sengen med bøger eller mursten (15-20 cm.), så hovedet ligger højere end resten af kroppen. Hoste og feber kan lindres. Varme drikke lindrer. Barnet behøver ikke at være i sengen, hvis det hellere vil være oppe og lege.

Kontakt lægen i morgen

Hvis barnet fortsat har feber eller hoster, efter at næsen er holdt op med at løbe.

Kontakt lægen med det samme

Hvis barnet er sløvt med påvirket almen tilstand (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet får vejrtrækningsbesvær.


Klik her for at finde nummeret til lægevagten i din region

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.