Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

0-4 mdr

Barnets kost består i denne periode enten af modermælk eller modermælkserstatning.

Modermælk:

Det anbefales, at spædbørn ammes i mindst 4-6 måneder. Varigheden af amning vil være afhængig af barnets, moderens og familiens behov og muligheder.

Amning er en uovertruffen måde at ernære det spæde barn på. Modermælkens sammensætning og mængde er tilpasset barnets behov. Hvis barnet har behov for en øget mængde ernæring dannes der automatisk mere modermælk.

Råmælken er den første mælk der dannes efter fødslen. Den har et lavere indhold af fedt og et højere indhold af protein end modermælken senere. I råmælken findes et højt indhold af hormoner, som har betydning for udviklingen af barnets tarmsystem. Samtidig indeholder råmælken stoffer der beskytter med infektioner. I løbet af nogle dage sker der en ændring af mælkens sammensætning og mængden øges.

Modermælk indeholder energi i form af fedt, kulhydrater og protein i den helt rigtige mængde og fordeling. Mineralindholdet er lavt, men dækker barnets behov. Der findes tillige i modermælken bioaktive stoffer som beskytter mod infektioner. Bortset fra vitamin D er mængden af vitaminer tilstrækkelig til at dække barnets behov.

Moderens ernæringstilstand og spisevaner har så godt som ingen betydning for hvor god modermælken bliver. Hvis moderen spiser almindelig sund varieret kost, er der ingen grund til at holde særlige diæter.

Udover at modermælk dækker barnets behov for energi, vitaminer og mineraler er der følgende fordele ved amning:

  • Beskytter mod luftvejsinfektioner, mellemørebetændelse og mavetarminfektioner
  • Nedsætter risikoen for udvikling af mælkeallergi og børneeksem
  • Forbedrer udviklingen af barnets synsevne
  • Stimulerer barnets udvikling.

I enkelte tilfælde kan sygdomme hos moderen fører til, at amning bør undlades. HIV-positive mødre bør ikke amme deres børn. Hos mødre med smitsom leverbetændelse (type B) skal der træffes særlige forholdsregler. Hvis amning bliver en meget negativ oplevelse for moderen eller barnet bør amningen opgives.

Alle lægemidler udskilles i mælken, men i forskellig mængde. Generelt må medicinindtagelse til ammende mødre derfor frarådes. Hvis medicin til moderen er nødvendig, bør lægen kontaktes.

Tobaksrygning har en negativ indflydelse på ammevarighed og mælkemængden. Rygere kan ikke amme i lige så lang tid som ikke-rygere. Rygning i ammeperioden er desuden forbundet med skadelige virkninger på barnet med øget tilbøjelighed til luftvejsinfektioner og astma. Nikotin udskilles i modermælken og overføres til barnet. Det frarådes derfor, at kvinder ryger i ammeperioden og især i nærheden af barnet.

Alkohol udskilles i modermælken. Man ved ikke hvor skadelig alkohol er for spædbarnet, men det anbefales at ammende kvinders forbrug af alkohol begrænses.

Ved udmalkning af mælk, som skal gemmes, er god hygiejne vigtig. De første par ml. kasseres. Mælken afkøles straks under rindende koldt vand. Udmalket modermælk kan holde sig i køleskabet i max. 72 timer ved +5 grader. Når mælken skal bruges, opvarmes den til stuetemperatur. Udmalket modermælk kan dybfryses ved mindst -18 grader og holde sig i fryseren i 3 måneder. Optøet mælk skal anvendes indenfor 24 timer.

Modermælkserstatning:

Modermælkserstatning er et ernæringsprodukt, der kan bruges som alternativ til modermælk fra fødslen. En fuldstændig efterligning af modermælk er umulig. Men modermælkserstatning indeholder de næringsstoffer (energi, mineraler og vitaminer) som spædbarnet har brug for, og kan derfor tilgodese barnets behov fra fødslen og de første 5-6 måneder. Nogle af produkterne er tilsat jern, således at der kun er behov for at give barnet D-vitamindråber.

Modermælkserstatning er baseret på enten komælk eller soja. Til raske børn er produkterne lige gode.

Ligesom hos det brysternærede barn er der stor variation i måltidsmønstret hos det flaskeernæredebarn. Derfor kan mængden anført på pakningerne kun være vejledende for barnets døgnbehov. Barnet bør ikke presses til sidste dråbe, og de børn, der tømmer flasken fuldstændig og stadig virker sultne, skal have mere. Måltidsmøstret skal ikke være skematisk, hverken med hensyn til antal flasker, tiden til næste flaske, eller hvor meget der skal være i flaskerne. Flaskebarnet skal lige som brystbarnet have lov til selv at bestemme. På den måde kan man modvirke at barnet bliver overfodret med gylpen, eller at det får for lidt med gråd og uro til følge.

Læs videre om Kost og vitaminer 4-9 mdr

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.