Feberkramper
Af praktiserende læge ph.d. Bjarne L. Hansen og læge Philipp Skafte-Holm, Mentor Instituttet
Feberkramper er en chokerende oplevelse for de fleste forældre. Et barn med feberkramper er bevidstløst. Først bliver barnet stiv i kroppen og senere kommer der hurtige ryk i arme og ben. Feberkramper skader ikke barnet. Børnene vokser fra sygdommen og klarer sig senere i livet lige så godt som alle andre børn. Feberkramper skal behandles med en særlig slags medicin. Du skal ringe til lægen med det samme, hvis barnet får feberkramper.
°
Feberkramper er en chokerende oplevelse for mange forældre, som tror, at deres barn er ved at dø, ved at blive kvalt eller har fået et hjerteanfald. Der er dog ingen grund til at være så bange. Videnskabelige undersøgelser har vist, at feberkramper næsten altid er godartede. Vi ved ikke, hvorfor nogle børn får feberkramper, medens andre ikke får det. Men vi ved, at børn med feberkramper ikke har epilepsi eller andre sygdomme i hjernen.
Feberkramper forekommer hos 2-5 % af alle børn. Især børn i alderen fra seks måneder til 5 år får feberkramper. Feberkramper er - som ordet siger - kramper hos et barn med feber. For at der er tale om feberkramper, skal barnets temperatur være over 38.0°C. Normalt vil barnet være præget af en infektion, som giver feber (fx forkølelse, mellemørebetændelse eller halsbetændelse) og så kommer kramperne som lyn fra en klar himmel.
De fleste feberkramper begynder med, at barnet ikke kan kontaktes. Samtidig bliver barnet stiv i hele kroppen - armene er bøjede og benene strakte. Efter nogle sekunder bøjes og strækkes ben og arme i meget hurtige ryk. Det typiske krampeanfald varer under 5 minutter. Herefter vågner barnet op og vil - bortset fra feberen være som det plejer. Denne slags feberkramper tager barnet aldrig skade af.
I sjældne tilfælde udvikler feberkramperne sig på en anden måde - lægerne taler da om komplicerede feberkramper. Komplicerede feberkramper kan være til skade for barnet og forældrene bør derfor straks kontakte en læge.
Fire tegn på komplicerede og farlige feberkramper:
- Feberkramper er halvsidige. Det vil sige, at de meget hurtige ryk i arme og ben kun forekommer i enten højre eller venstre side - ikke i begge sider som normalt.
- Kramperne varer mere end 15 minutter.
- Feberkramperne kommer to gange efter hinanden inden for 24 timer.
- Efter at barnet er vågnet op, er der lammelser af for eksempel det ene ben eller den ene arm (barnet kan ikke bruge armen eller benet).
Langt de fleste tilfælde med feberkramper er altså ikke farlige for barnet, men i sjældne tilfælde - ved komplicerede feberkramper - kan det skade barnet.
Hvert tredje barn, der har haft et tilfælde med feberkramper, vil senere i livet få et nyt anfald, når det har feber. Man ved ikke præcist, hvorfor nogle børn kun får et anfald, medens andre får flere anfald. Men man ved, at hvis første krampeanfald optræder inden barnet er 15 måneder gammelt, eller hvis forældre eller søskende har haft feberkramper, så er risikoen for at barnet får mere end et krampeanfald størst.
Sagt på en anden måde. Hvis barnet er mere end 15 måneder gammelt ved første anfald af feberkramper og hverken forældre eller søskende har haft feberkramper - ja så vil langt hovedparten (9 ud af 10) kun få et enkelt anfald af feberkramper. Hvis barnet er yngre end 15 måneder ved første feberkrampe og der er feberkramper i familien - ja så vil mere end halvdelen af børnene få et nyt anfald af feberkramper.
Børn med feberkramper vokser fra sygdommen. De fleste får ikke epilepsi senere i livet. Feberkramper påvirker ikke barnets intelligens eller skolepræstationer. Så selv om feberkrampe ser voldsomt ud, tager barnet ikke skade - heller ikke på længere sigt.