Udarbejdet af:

Sponsoreret af:

3-måneder

Difteri-stivkrampe-kighoste-polio:

Vaccinen indeholder bestanddele af døde virus. 

Vaccinationen giver beskyttelse mod sygdomme:

  1. Difteri, der blandt andet kan give en meget alvorlig halsbetændelse.
  2. Stivkrampe, der kan opstå i forbindelse med sår, og som er særdeles alvorlig.
  3. Kighoste, der kan være alvorlig - især hos helt små børn.
  4. Polio eller børnelammelse, der kan medføre varige lammelser af kroppen.

Hjernehindebetændelse:

Vaccine indeholder bestanddele af døde bakterier.

Vaccinationen giver beskyttelse mod infektion med bakterien Hæmophilus influenza tybe b (Hib-bakterien). 

Hib-bakterien kan medføre hjernehindebetændelse (meningitis) eller strubelågsbetændelse. Inden vaccinationen blev indført i Danmark, var Hib-bakterien den hyppigste årsag til hjernehindebetændelse hos børn under 5 år. Begge sygdomme er særdeles alvorlige og kan både give varige skader på barnet og føre til dødsfald. 

Bivirkninger:

Der bliver anmeldt 5-6 tilfælde med bivirkninger for hvert 10.000 børn der vaccineres mod difteri-tetanus-kighoste-polio og hjernehindebetændelse.

Langt de fleste tilfælde består af rødme, hævelse, varme og ømhed på huden, der hvor barnet bliver stukket. Reaktionerne varer som regel kun 1 døgn.

Hos enkelte børn stiger temperaturen til omkring 39.5°C. Når dette sker, kan feberen udløse feberkramper hos børn, der i forvejen har tilbøjelighed til at få feberkramper. Der bliver anmeldt få tilfælde (under 10 tilfælde årligt) i Danmark med feberkramper efter vaccinationen. 

Der er ikke rapporteret dødsfald eller varige skader hos børn.

Virkning:

Efter 3 vaccinationer mod difteri-tetanus-kighoste-polio anses beskyttelsen mod difteri og stivkrampe at vare mindst 5 år. Beskyttelsen mod kighoste menes at vare mindst 3 år. 

Efter 3 vaccinationer mod hjernehindebetændelse anses beskyttelsen mod meningitis og strubelågsbetændelse at vare resten af livet.

Pneumokoksygdom:

Vaccinen indeholder bestanddele af døde bakterier.

Vaccinen giver beskyttelse mod infektion med bakterien pneumokok.

Pneumokokbakterien kan medføre bihule-, mellemøre- og lungebetændelse og mere alvorlig sygdom som blodforgiftning og meningitis. Den højeste forekomst af alvorlig pneumokoksygdom ses hos børn under to år. Pneumokokker er en af de vigtigste årsager til hjernehindebetændelse i Danmark. Som følge af hjernehindebetændelse med pneumokok får 13 % varige følger (høretab og hjerneskader) og 7 % dør.

Bivirkninger:

Feber og lokal reaktion i form af rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet er almindelige reaktioner. Efter vaccinationen ses også irritabilitet, opkastninger, diaré og nedsat appetit.

Virkning:

Pneumokokvaccinen beskytter i aldersgruppen seks måneder til to år mod 75 % af tilfælde med alvorlig pneumokoksygdom.

Læs videre om 5  måneders vaccination

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m. - Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende information om aktuelle sygdomme m.m.