Hoved

Falsk strubehoste

Tue, 17 Jan 2012 14:46:21 GMT

Falsk strubehoste er en hyppig sygdom, idet 15 % af alle børn vil få sygdommen inden de bliver 7 år. Sygdommen rammer især børn i alderen 2-3 år.

Falsk strubehoste forekommer om efteråret og om vinteren. Den skyldes en betændelse med virus. Betændelsen er placeret i luftrøret og medfører en hævelse omkring stemmelæberne. Det er denne hævelse, der giver barnet hæshed og som medfører den karakteristiske hoste, der lyder som en søløve.

Falsk strubehoste kan starte som en almindelig forkølelse, der efter 1 døgn afløses af den typiske søløve-hoste og feber. Hos andre børn starter sygdommen uden tegn på forkølelse, med pludselig gøende søløve-hoste og vejrtrækningsbesvær, disse børn har ikke feber. Det er typisk, at hosten tiltager og vejrtrækningen bliver besværet, når barnet bliver lagt ned. Det skyldes, at hævelsen omkring stemmelæberne tiltager, når barnet ligger ned.

Sygdommen har en tendens til at vende tilbage ved næste forkølelser. Hvert 3. barn vil således få flere tilfælde med falsk strubehoste.

Sygdommmen er som regel godartet og går hurtig over af sig selv. Hos 3 ud af 4 børn vil tilstanden blive betydelig forbedret i løbet af 24 timer. Hos nogle - især børn under 4 år - kan falsk strubehoste udvikle sig sådan, at barnet får besvær med vejrtrækningen. I de tilfælde skal barnet indlægges til behandling på sygehuset. Cirka hver 10. barn med falsk strubehoste bliver indlagt til behandling.

Jo yngre barnet er jo mere udtalte er generne. Hos de små børn er der mindre plads i luftrøret og selv en mindre hævelse omkring stemmelæberne vil derfor kunne føre til, at barnet får besvær med at trække vejret. Når barnet er blevet 5 år vil der være så meget plads i luftrøret, at hævelsen kun sjældent vil medføre vejrtrækningsbesvær.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Forkølelse

Tue, 17 Jan 2012 14:48:14 GMT

Forkølelse starter med utilpashed, snue og tilstopning af næsen. Efter 1-2 dage løber næsen med klar væske, som senere kan blive tyk og gul. Hoste, nysen, ondt i halsen og temperaturstigning er almindeligt. Hos små børn kan temperaturen nå op til 40°C. Sygdommen skyldes en virus-infektion.

Forkølelse er uhyre almindelig. Den varer 7 til 14 dage, og der findes ingen effektiv kur.

Langvarige og gentagne forkølelser om sommeren kan skyldes høfeber. Overvej høfeber ved:

forkølelse gennem længere tid (mere end 3 uger)
kløe i næse og gane
røde, kløende øjne der løber i vand

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Forkølelsessår

Tue, 17 Jan 2012 14:48:35 GMT

Forkølelsessår er en smitsom sygdom som skyldes betændelse med et virus (Herpes simplex). Ofte begynder sygdommen med rødme og en ubehagelig prikken eller stikken i huden på det sted, hvor blærerne senere kommer frem. Efter et par dage udvikles der små væskefyldte blærer som hurtigt brister og bliver til sår. Sårene dækkes af en skorpe, som typisk falder af efter otte til ti dage. Blærerne og sårene er lokaliseret på læberne og i munden.

Det værste ved forkølelsessår er, at sårene har det med at komme igen og igen. Har man først haft et udbrud af forkølelsessår, vil der altid være en risiko for, at sårene kommer igen. Typisk kommer sårene frem i forbindelse med forkølelse (deraf navnet forkølelsessår) eller anden infektion. Også sollys kan få sårene til at komme igen. Hver femte vil få gentagne udbrud af forkølelsessår livet igennem.

Alle børn kan blive smittet med sygdommen, men de fleste børn får deres første udbrud af forkølelsessår, når de er 3-5 år. Man regner med at 80 % af alle voksne, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft forkølelsessår.

Hos de mindste børn (1-3 år) viser infektionen sig som en mundhulebetændelse. I munden på indersiden af kinden og gummerne ses slimhinden rød og fyldt med blærer. Det er almindeligt at barnet samtidig får let feber.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Halsbetændelse

Tue, 17 Jan 2012 14:58:33 GMT

Når et barn har ondt i halsen, siger man ofte, at det har halsbetændelse. Især børn med forkølelse og influenza klager over ondt i halsen. Kun hos hvert tredje barn med ondt i halsen er årsagen bakterier, og kun hos disse børn vil penicillin hjælpe.

Halsbetændelse begynder med tørhed i halsen, senere kommer der smerter, især synkesmerter. Temperaturstigning er almindelig. Kigger man ned i halsen, er mandlerne røde undertiden med hvide belægninger. Kirtlerne på siden af halsen vil ofte føles hævede og ømme. Halsbetændelse er sjælden hos børn under 2 år.

Et barn med skarlagensfeber har både halsbetændelse, hindbærtunge og et fintprikket rødt udslæt. Udslættet begynder i ansigtet og breder sig senere til bryst, ryg og ben. Hindbærtungen ses cirka 4 dage efter, at sygdommen er startet. Tungen er da rød med hævede knopper og minder om overfladen på et hindbær.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Håndsygdom, fodsygdom og mundsygdom

Tue, 17 Jan 2012 14:59:34 GMT

Hånd-, fod- og mundsygdommen er ikke særlig hyppig. Den angriber især småbørn. Sygdommen forårsages af et bestemt virus (Coxsakievirus). Den optræder oftest om sommeren og om efteråret. Hånd-, fod- og mundsyge har ikke noget som helst at gøre med mund- og klovsyge hos dyr. Sygdommen findes kun hos mennesker.

Sygdommen er ikke farlig og de fleste børn mærker knapt nok, at de har sygdommen. Barnet er upåvirket af sygdommen og leger, ser TV eller hører musik som det plejer. De fleste børn får ganske let feber, hovedpine, tynd mave og en forkølelse et par dage før udslættet.

Udslættet ses på hænder og fødder som 2-4 millimeter aflange blærer, der er omgivet af en rød ring. Især på hælene og omkring neglerandene ses der blærer. I munden optræder der blærer som hurtigt brister og bliver til sår. Blærerne i munden er generende, især når barnet skal spise eller drikke, så kan det svie. Der er ingen grund til at bruge mundskyllevand selvom blærerne i munden bliver gullige - det er et naturligt forløb. Enkelte børn kan have blærer andre steder som for eksempel på armene eller på bagdelen.

Sygdommen varer godt 1 uge. Sygdommen kræver ingen behandling. Den forsvinder af sig selv.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Hjernerystelse

Wed, 21 Mar 2012 13:47:24 GMT

De fleste forældre har oplevet, at deres barn har slået hovedet. Forskrækkelse og ængstelse for, at barnet er kommet alvorligt til skade, er almindelige reaktioner. De mindste børn slår hyppigst hovedet ved fald fra mindre højder som for eksempel fra seng, stol eller barnevogn; medens de større børn slår hovedet i forbindelse med trafikulykker, sport eller voldsom leg.

Alle slag mod hovedet kan være farlige, men behøver ikke at være det. Når barnet har slået hovedet er følgende to spørgsmål vigtige:
- Har barnet fået en hjernerystelse?
- Har barnet fået en blodansamling inde i hovedet?

Har barnet fået en hjernerystelse?
Hjernerystelse opstår, som ordet siger, når hjernen bliver rystet kraftigt. Hjernerystelse viser sig ved kortvarig bevidstløshed, hovedpine og hukommelsestab. Kvalme og opkastning er andre tegn på hjernerystelse. En hjernerystelse kan være let eller svær og kræver som regel, at barnet vurderes af en læge.

Da barnets alder spiller en stor rolle for hvordan forældre skal håndtere en hjernerystelse, har vi valgt at opdele hjernerystelse i to afsnit - et for børn under 5 år og et for børn over 5 år.

Børn under 5 år:
Det er særligt vanskeligt, at afgøre hvor alvorlig situationen er hos de mindste børn. Oplysninger om hvor voldsomt barnet har slået hovedet mangler ofte eller er usikre - barnet kan jo ikke selv fortælle noget. Samtidig er det kendt, at der ikke er en klar sammenhæng mellem hvor voldsom slaget er og den skade slaget forårsager. Et fald fra anden eller tredje sal's højde behøver ikke at give svære skader, medens et fald fra f.eks. en stol kan give svære skader.

Ingen hjernerystelse: Hvis slaget mod hovedet er meget svagt reagerer barnet med kortvarig gråd for herefter, at være som det plejer. Det vil sige barnet smiler, drikker og reagerer som sædvanligt på berøring og lyde.

Let hjernerystelse: Slaget mod hovedet medfører kortvarig bevidstløshed og barnet vil ofte reagere med voldsom gråd og uro. Herefter bliver barnet stille, blegt, mat, kaster eventuelt op og bliver døsigt.

Svær hjernerystelse: Slaget mod hovedet medfører længevarende bevidstløshed - det vil sige at barnet ikke skriger eller græder lige efter slaget. Herefter bliver barnet stille, sløvt og kaster op.

Børn over 5 år:
Hos børn over 5 år et det noget lettere for forældre at vurdere situationen. Oplysningen om barnet har været bevidstløs og den efterfølgende observation af barnet er lettere, fordi forældre kan tale med barnet.

Ingen hjernerystelse: I langt de fleste tilfælde reagerer barnet med forskrækkelse og gråd, men fortsætter umiddelbart herefter med at lege. Barnet er som det plejer at være og klager ikke over kvalme eller hovedpine.

Let hjernerystelse: Barnet vil være bevidstløs i ganske få sekunder lige efter slaget mod hovedet. Der kan være kortvarig hukommelsestab og forvirring lige efter hændelsen. Barnet klager over hovedpine, kvalme og der kan være opkastninger.

Svær hjernerystelse: Barnet vil da være bevidstløs i længere tid, ligesom hukommelsestabet er over en længere periode.

Har barnet fået en blodansamling inde i hovedet?
Et slag mod hovedet kan forårsage, at blodkar inde under kraniet rives over og der dannes en blodansamling inde i hovedet på barnet. Blodansamlingen opdages ved, at barnet nogle timer efter slaget mod hovedet begynder at klage over tiltagende hovedpine, svaghed og besvær med at holde balancen. Barnet begynder at kaste op og bliver sløvt.

En blodansamling inde i hovedet kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af de første 24 timer efter slaget mod hovedet. Det er derfor, at forældre skal holde øje med deres barn i 24 timer efter, det har slået hovedet. En blodsamling inde i hovedet er en livsfarlig tilstand, hvis ikke lægerne i tide får boret hul, så blodansamlingen kan tømmes ud.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Høfeber

Tue, 17 Jan 2012 15:00:07 GMT

Høfeber ligner meget en forkølelse, men varer dog meget længere. De fleste forældre får mistanke om høfeber på grund af gentagne og langvarige "forkølelser" om sommeren. I nogle tilfælde udløses høfeber af overfølsomhed overfor pelsbærende dyr, støvmider og skimmelsvamp. I de tilfælde er børnene generet hele året.

Høfeber viser sig ved pludselig opstået kløe i øjne og næse samt i mindre grad i halsen. Kløe i øjnene fører til, at barnet gnider sig og derved får røde øjne og yderligere irritation. Kløe i næsen resulterer i nyseture med op til 25 nys lige efter hinanden. Samtidig løber næsen og øjnene med tynd væske, og næsen bliver stoppet.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Hovedpine

Tue, 17 Jan 2012 15:00:44 GMT

Hvert tredje barn i skolealderen klager over hyppig tilbagevendende hovedpine; medens hovedpine kun sjældent ses hos børn under 5 år. De almindeligste former for hovedpine er spændingshovedpine og migræne. Især spændingshovedpine er almindelig og man regner med, at godt halvdelen af alle skolebørn har oplevet spændingshovedpine. Migræne er mere sjældent, men inden puberteten vil cirka 10 % have haft et eller flere anfald af migræne.

Spændingshovedpine føles som et stramt bånd omkring hovedet. Smerterne er lette til moderate. Hos de fleste børn varer spændingshovedpinen fra 30 minutter til få dage. Spændingshovedpine opstår - som navnet antyder - af spændinger i muskulaturen. Derfor vil de fleste børn være ømme i nakkemusklerne og skuldermusklerne. Musklerne bliver spændte, når barnet er stresset eksempelvis ved problemer i skolen, ængstelse eller forventning om noget nyt eller spændende. Forkerte siddestilling i skolemøbler eller foran fjernsyn/PC-er kan også fører til spændte muskler og dermed spændingshovedpine. Endelig er tænderskæren og dårligt syn almindelige årsag til spændingshovedpine.

Migræne sidder ofte i panden eller den ene eller begge tindinger. Smerten kommer i anfald og beskrives som kraftig og dunkende eller hamrende. Smerten forværres, når barnet bevæger sig og barnet vil derfor helst ligge helt stille. Hovedpinen varer oftest 1-6 timer, men kan vare helt op til 48 timer. Nedsat appetit, kvalme, opkastning, lys- og lydoverfølsomhed er almindelig. Barnet vil derfor helst være i et rum uden lys og lyd. Børnene er ofte blege og stille. Et migræneanfald kan udløses af spænding, problemer, angst, sult og for lidt søvn. Hos enkelte børn udløses migræne af bestemte fødemner - herunder hyppigt sukker. Det er typisk at søskende eller forældre også har migræne.

Svulster i hjernen kan give hovedpine, men det er en yderst sjælden årsag til hovedpine. Ofte vil barnet da vågne op med voldsom hovedpine, have kraftige opkastninger og besvær med at bevæge sig normalt omkring.

En hyppig årsag til hovedpine er infektioner med feber. De fleste infektioner (influenza, forkølelse osv) giver hovedpine. Man skal være særlig opmærksom, hvis barnet har høj feber, hovedpine og samtidig er nakkestiv - det kan være tegn på meningitis.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Influenza

Tue, 17 Jan 2012 15:01:00 GMT

Influenza er en meget almindelig sygdom i vinterhalvåret. Den optræder ofte som en epidemi. Det vil sige, at mange mennesker i et område bliver syge på samme tid.

Sygdommen skyldes en virusinfektion. Den starter pludselig med høj feber 39-40°C eller mere, evt. kulderystelser, stærk hovedpine, smerter i musklerne (smerter overalt) og en stærk sygdomsfornemmelse.

I modsætning til forkølelse er barnet sjældent snottet ved influenza. Derimod ses det ofte, at der kommer mavepine og opkastning i forbindelse med influenza, især de første par dage af sygdommen. Virus kan sprede sig til luftrør (bronkierne) og lungerne og give kraftig hoste.

Sygdommen er ikke farlig og går over af sig selv. Efter 3-4 dage begynder temperaturen at falde, og efter 6-7 dage er barnet raskt. Influenza kan give komplikationer med lungebetændelse, bronkitis, mellemøre-betændelse og andre bakteriesygdomme, som lægen kan behandle.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Kyssesyge

Tue, 17 Jan 2012 15:03:08 GMT

Kyssesyge er en betændelse med et virus. Især børn under 5 år får kyssesyge. Sygdommen er sjælden i alderen fra 5 år til 15 år. Halvdelen af alle børn, der er fyldt 5 år, har allerede haft kyssesyge og som regel uden, at forældrene opdagede det. Barnet kan kun få sygdommen en gang i sit liv.

Symptomerne på kyssesyge spænder fra en almindelig forkølelse til en svær halsbetændelse. Det mest almindelige er, at kyssesyge viser sig som en almindelig forkølelse. Barnet klager over ondt i halsen og har let temperaturstigning. Sygdommen varer da 1 uge.

I sjældne tilfælde bliver barnet mere syg med højere feber, stærke halssmerter og hævede lymfekirtler. Feberen er omkring 39-40°C og kan vare op til 3 uger. Synkesmerter er meget udtalte og gør det svært for barnet at spise og vanskeligt at drikke.

De hævede lymfeknuderne kan føles som ærtestore ømme knuder på halsen, i nakken og nogen gange i armhulen og lysken. Hvis man kigger ind i barnets mund, kan man se at mandlerne er store med tykke hvide belægninger. Enkelte børn udvikler et storplettet rødt udslæt på brystkassen.

For at finde ud af om barnet har kyssesyge, er det nødvendigt med en blodprøve. Blodprøven kan først tages, når barnet har været syg i 1 uge.

Komplikationer, som det ses hos teenager og yngre voksne, forekommer så godt som aldrig hos børn. Den mest frygtede komplikation er en så kraftig hævelse af barnets mandler, at det får besvær med at trække vejret.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Lus

Tue, 17 Jan 2012 15:03:42 GMT

Efter en periode, hvor hovedlus har været sjælden, er luseplagen igen blevet almindelig i Danmark. Især på skoler, i børnehaver og andre institutioner har hovedlus de seneste år været en plage i kortere eller længere tid. Luseplagen forekommer især efter længere ferier som sommer- og juleferier. Det vil sige, at de fleste børn er generet af lus fra august til oktober og i januar.

Især børn mellem 3 og 11 år er udsat for at blive smittet med hovedlus. Hos mindre børn ses lus lige hyppigt hos drenge og piger. Når børnene bliver ældre, er lusene mere almindelige hos pigerne. Mange tror, at hovedlus hænger sammen med beskidt hår - det er ikke rigtigt. Og hyppig hårvask hindrer ikke, at man får hovedlus.

Lusen er et insekt, der lever af at suge blod i menneskers hårbund. Hovedlusen er 2-4 mm lang og grålig. Hovedlusen lever helt nede ved hårbunden, hvor der er en temparatur og fugtighed, der passer dem. Den bevæger sig hurigt i håret og kan derfor være vanskelig at få øje på.

Det er lettere at finde luseæg - de ligner skæl eller fint pudder. Luseæggene er klistret så fast til håret, at de kun vanskeligt kan fjernes. Man kan let skelne mellem æg og skæl ved at trække et hår mellem pege- og tommelfinger. Æggene sidder fast, medens skællene glider af. Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par cm mellemrum, så hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes hyppigst i nakken og bag ørerne.

Når man har haft lus i nogen tid, begynder det at klø i hårbunden. Lusens stik giver kløe og nogle gange kommer der røde knopper på stikstedet. Hvis barnet kradser kan der opstår rifter, hvor bakterier kan kravle ind og medføre en betændelse i hårbunden. En sådan betændelse kan kendes på rødme, varme, hævelse og ømhed i hovedbunden.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Mellemørebetændelse

Tue, 17 Jan 2012 15:05:36 GMT

Mellemørebetændelse er en meget almindelig sygdom hos børn fra 6 måneder til 3 års alderen. Sygdommen forekommer især som en komplikation til forkølelse. En forbindelse mellem næsen og mellemøret fungerer som ventil, så trykket i mellemøret kan reguleres. Ved forkølelse, influenza eller betændelse i næse og svælg hæver slimhinder, så ventilen lukker. Derved kan mellemørebetændelse opstå.

I lettere tilfælde er der kun fornemmelse af propper og lette smerter i øret. Ved sværere tilfælde er smerterne betydelige, og barnet græder ofte utrøsteligt. Ved de sværeste tilfælde er der høj feber. Det er typisk, at smerterne er værst om natten, når barnet ligger lavt med hovedet.

Hos nogle børn sprænger trommehinden, og materie - eventuelt blandet med blod - flyder ud af øregangen. Når materien flyder ud af øret, har barnet helbredt sig selv. Hos næsten alle børn vil hullet lukke af sig selv i løbet af få dage, uden at hørelsen tager skade.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Meningitis

Tue, 17 Jan 2012 15:05:54 GMT

Hjernehindebetændelse eller meningitis er en af de mest frygtede og alvorligste infektioner. Sygdommen forekommer heldigvis sjældent. I Danmark anmeldes der 350-400 tilfælde om året - hos voksne såvel som hos børn.

Hjernehindebetændelse kan skyldes et virus eller en bakterie.

Meningitis, som skyldes bakterier, er langt den farligste form. Opgørelser viser, at 3-4 % af børnene med bakteriemeningitis dør. I Danmark var det tidligere en bestemt bakterie, kaldet Hæmophilus influenza type B, som var den hyppigste type meningitis hos børn under 5 år. Denne sygdom er nu næsten forsvundet, efter at man er begyndt at vaccinere børnene mod bakterien. I dag skyldes meningitis hos børn andre bakterier. Den mest kendte er den "smitsomme" meningitis, som skyldes meningokok bakterien.

Meningitis forårsaget af virus er mindre farlig end bakteriemeningitis. Børn med virusmeningitis bliver heller ikke så alvorligt syge som børn med en bakteriemeningitis.

Meningitis kan begynde som en almindelig forkølelse, men typisk kommer sygdommen som lyn fra en klar himmel. De større børn klager over smerter i hovedet og nakken. Et barn med meningitis er alvorligt sygt, og det kan man se på barnet.

Mulige tegn på at barnet har meningitis:

klager over hovedpine eller nakkepine
feber - oftest mere end 39,5°C
ligger stille i sengen og kan ikke lokkes til at være aktiv
urolig og overfølsom for lyd, lys og berøring.
opkastninger og kvalme
nakke- og rygstivhed *
spændte fontaneller *
kramper
små røde punktformede prikker på huden *

* Et barn er nakke-rygstiv, hvis det ikke kan sætte panden mod knæene, eller hvis det ikke kan se ned på sin navle. Spædbørn bliver ikke stive i nakken eller ryggen. I stedet for vil de naturlige huller spædbarnet har mellem kranieknoglerne føles meget spændte. De små røde prikker skyldes små blødninger under huden. Rent praktisk undersøger man udslættet ved at presse bunden af et glas mod huden, hvis prikkerne stadig kan ses gennem bunden, kan det være tegn på meningitis.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Mundbetændelse

Tue, 17 Jan 2012 15:06:09 GMT

Mundbetændelse ses især hos børn i alderen 2-4 år. Sygdommen begynder med feber (38-39ºC). I løbet af 1-2 dage kommer der gråhvide blærer i munden. Gummerne bliver røde, hævede og bløder let. Blærerne brister hurtigt, og efterlader overfladiske sår. Efter yderligere nogle dage spreder blærerne sig til læberne og huden omkring munden. Kirtlerne på halsen lige under kæberne bliver forstørrede og ømme.

Da sårene i munden gør ondt, vil barnet som oftest hverken spise eller drikke. Det gør ikke så meget, at barnet ikke vil spise, men væske er nødvendig. Hvis barnet ikke får noget at drikke, kommer det i underskud med væske, og det kan være farligt. Har barnet underskud af væske, vil vandladning ophøre og barnet bliver slapt og sløvt. Det varer cirka 1 uge, før sårene er helet så meget op, at barnet kan spise og drikke normalt.

Mundbetændelsen skyldes et bestemt virus - kaldet Herpes type 1 virus. Det er det samme virus, som forårsager forkølelsesår på læberne. Herpes virus kan ikke fjernes helt, når man først har fået det ind i kroppen. Virus ligger og sover i kroppen og kan i bestemte situationer - eksempelvis når man udsættes for kulde eller sol - vågne op og give gener. Typisk vil barnet få mundbetændelse første gang, det bliver angrebet af Herpes type 1 virus. Barnet vil herefter udvikle forkølelsessår på læberne, når virus vågner op.

Mundbetændelse forsvinder af sig selv i løbet af 1-2 uger.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Øjenbetændelse

Tue, 17 Jan 2012 15:13:00 GMT

Betændelse i øjets slimhinde ("det hvide i øjet") skyldes bakterier eller virus. Den hyppigste form for øjenbetændelse ses som led i en forkølelse. Typisk ses der gule klatter i begge øjne, mens det hvide i øjnene ikke er rødt. En sådan øjenbetændelse skal ikke behandles med øjendråber, og barnet kan uden videre sendes i daginstitution.

En anden slags øjenbetændelse, der skyldes bakterier, viser sig typisk ved at det hvide i det ene øje bliver rødt og der ses klistret og gult, tykt pus i øjenkrogen. En sådan øjenbetændelse skal behandles med øjendråber, og barnet kan først sendes i daginstitution efter, at behandling med øjendråber er startet.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Skarlagensfeber

Tue, 17 Jan 2012 15:07:57 GMT

Skarlagensfeber består af halsbetændelse, et udslæt og hindbærtunge.

Betændelsen i halsen skyldes en bestemt bakterie (streptokok), som danner et særligt giftstof. Det er giftstoffet, der fremkalder udslættet. Da kroppen selv danner modstandsstoffer, som ødelægger giftstoffet, kan man kun få udslættet en gang i sit liv, men halsbetændelse kan barnet få flere gange.

Halsbetændelsen kommer som lyn fra en klar himmel med skærende smerter i halsen, feber (39-40ºC), hovedpine og almen utilpashed - barnet føler sig meget sygt. På halsen føles - lige under kæben - flere hævede og ømme kirtler. Kigger man ned i halsen, er mandlerne forstørrede og højrøde med grå-hvide belægninger.

Udslættet begynder i ansigtet. Huden bliver rød, bortset fra området omkring munden, som er helt blegt. Efter nogle timer breder udslættet sig til halsen, brystet, ryg, arme og ben. Udslættet ses bedst i lysken, albuerne og knæhaserne, og er meget rødt. Ved nærmere eftersyn ses små brede, røde prikker, som mere kan føles end ses. Bevæges hånden hen over udslættet, føles det som "gåsehud". Når temperaturen nærmer sig det normale - i løbet af en lille uges tid - skaller huden af i store flager.

Hindbærtungen er typisk for skarlagensfeber. Tungen er rød med hævede knopper og ligner overfladen på hindbær. Hindbærtungen kommer cirka 4 dage efter at sygdommen er startet.

I gamle dage var skarlagensfeber en alvorlig sygdom, det er den ikke mere. I meget sjældne tilfælde kan der efter skarlagensfeber optræde skader på nyrerne eller opstå gigtfeber - men det er meget sjældent.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Skelen

Tue, 17 Jan 2012 15:08:14 GMT

Mange - faktisk 15 % - spædbørn skeler, men de fleste er vokset fra det, inden de fylder 1 år. Kun 4 % af børnene skeler, når de er fyldt 4 år. Mange af dem får nedsat syn på det ene øje (bliver skeleblinde) hvis ikke skelen behandles. Kommer barnet senere i livet kommer ud for en ulykke eller sygdom på det andet øje, kan barnet blive helt blind.

Øjnenes bevægelser styres af 6 muskler som arbejder sammen, sådan at øjnenes retning bliver ens. Øjenmuskellammelse kan være årsag til skelen, men det er sjældent. Den hyppigste årsag er arvelighed. Er der skelen i familien, så husk at se godt efter om barnet skeler.

Et barn skeler, når dets to øjne ikke ser i samme retning. Hvis barnet skeler meget, er det let se. Men det kan også være ganske let skelen, som det er svært for forældrene at opdage. Nogle børn skeler hele tiden, medens andre kun skeler en gang imellem, typisk når barnet er træt. Når barnet skeler, vil det ene øjne være drejet. Det kan være indad, udad, opad eller nedad.

De forskellige former for skelen giver barnet det samme problem nemlig dobbeltsyn. Da doberltsyn er ubehageligt for barnet, vil det forsøge at komme af med dobbeltsynet. Og det kan barnet! Hvis barnet undlader at bruge sit ene øje forsvinder dobbeltsynet. Fortsætter barnet med ikke at bruge øjet, bliver synet dårligt. Man siger, at øjet bliver dovent. Hvis øjet ikke genoptrænes i tide, bliver barnets syn meget dårligt på det øje. Man siger nu, at barnet er blevet skeleblind.

Dit barns syn bliver kontrolleret i forbindelse med 4 års børneundersøgelsen hos barnets praktiserende læge. Hvis lægen finder nedsat syn eller skelen, vil dit barn blive henvist til øjenlæge. Et dovent øje med nedsat syn skal genoptrænes. Det sker ved, at der sættes en klap for det gode øje. Derved tvinges barnet til at træne det dovne øje. Øjenlægen kan også bruge øjendråber, der dryppes i det raske øje, så det ikke kan se skarpt og derved optrænes det dovne øje.

Man kan genoptræne et dovent øje helt op til 6 års alderen. Men er barnet over 7 år, vil det kun sjældent være muligt at optræne synet. Barnet er da blevet skeleblind.

Når det dovne øje er genoptrænet, skal skelen rettes op. Skelen skal fjernes. Det kan ske ved briller eller ved en kombination af briller og operation.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Stammen

Tue, 17 Jan 2012 15:09:33 GMT

I alderen fra 2 til 5 år er der nogle børn, der har en periode med stammen. Man regner med, at det drejer sig om 5 % af alle børn. Hos langt de fleste børn forsvinder stammen i løbet af 1 til 2 år.

Stammen kan opstå pludseligt eller komme lidt efter lidt. De fleste børn stammer ganske let og talen glider let. Andre børn har svært ved at tale på grund af stammen. Som regel stammer barnet kun i perioder. Der kan gå en tid uden stammen og så kan den komme igen. Hos de fleste børn bliver stammen forværret, hvis barnet bliver ivrigt eller er træt.

Hos de fleste børn forsvinder stammen af sig selv. Men nogle børn bliver ved med at stamme. Det er ikke muligt på forhånd, at afgøre hvilke børn der forsætter med at stamme og hvilke der holder op.

Stammen kan lyde sådan: "Du du du dukken vvvvil ikke lege" eller "Bi bi bi bilen er ggggået i stykker". Barnet har svært ved at få ordene frem og kan helt gå i stå. Nogle børn reagerer ved at stampe i gulvet eller råde ordene frem. Andre børn bliver kede af det og går deres vej.

Man kender ikke årsagen til stammen. Men der er ikke noget forkert ved barnet. Der er ikke noget der tyder på at børn, der stammer er mere utrygge eller nervøse end andre børn. Børn der stammer, er ikke forskellig fra andre børn bortset fra stammen.

Forældre ved måske ikke, hvordan de skal forholde sig til stammen og har måske fået det råd, at de blot skal vente og se tiden an. Men det råd duer ikke, hvis forældrene er usikre. Lægen eller daginstitutionen vil kunne henvise dig til talepædagog. Det er gratis.

Talepædagogen kan fortælle dig om dit barns stammen og rådgive dig om hvordan du og barnets omgivelser skal håndtere stammen. Samtidig lærer talepædagogen dit barn en bedre måde at tale og stamme på. Tidlig talepædagogisk indsats kan forebygge en uheldig udvikling af stammen.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Tænder i frembrud

Tue, 17 Jan 2012 15:09:59 GMT

At få tænder er ikke en sygdom. Men de fleste forældre vil opdage, at barnet er anderledes end normalt, når en tand bryder frem. Nogle forældre har hørt, at tandfrembrud kan give anledning til mere alvorlige sygdomstegn og bliver derfor ængstelige. Heldigvis er der gennemført flere videnskabelige undersøgelser af børn, der får tænder, og ingen af undersøgelserne har kunnet påvise, at børn bliver rigtig syge, når de får tænder.

Hos de fleste børn begynder mælketænderne at bryde frem i 4-8 måneders alderen. Enkelte børn får deres første mælketand allerede i 3 måneders alderen, medens andre først får den, når de er 18 måneder gamle. I meget sjældne tilfælde fødes barnet med en eller flere tænder. De første tænder, der bryder frem, er de to fortænder i undermunden. Når børn er blevet 3 år, har de fleste fået alle 20 mælketænder.

Slimhinden på gummerne bliver rød og hævet, der hvor tanden skal bryde frem. Efter 1-2 dage ses toppen af den hvide tand, som herefter hurtigt bryder helt frem. Barnet er generet et par dage før og et par dage efter tandfrembrudet. Den røde, hævede slimhinde irriterer barnet. Barnet gnubber på gummerne med fingerne og bider i sit legetøj. Samtidig savler barnet mere end sædvanligt. Så godt som alle børn bliver irriterede, savler og bider, når de får tænder.

Enkelte børn bliver generet af løs afføring, har besvær med at sove eller nedsat appetit. Temperaturen kan stige op til 38,5ºC - men aldrig over 38,5ºC. Temperaturforhøjelsen varer kun 1-2 dage. Der er altså en sammenhæng mellem det at få tænder og let temperaturforhøjelse. Er barnets temperatur over 38,5ºC eller er temperaturen forhøjet i mere end 2 dage, så skyldes det ikke at barnet får tænder - så har barnet en infektion.

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn

Tandskader

Thu, 09 Feb 2012 19:17:26 GMT

Det vigtigste er at afgøre, om det drejer sig om en skade på mælketænderne eller på de blivende tænder. Da mælketænderne alligevel bliver skiftet ud med tiden, er der kun sjældent grund til at behandle løse eller tabte mælketænder. Drejer det sig derimod om de blivende tænder, bør der altid sættes ind med behandling.

Det kan altid anbefales, at ringe til børnetandplejen for at høre, om der skal tages et røntgenbillede. Røntgenbilledet skal tages af hensyn til forsikringen. Husk altid at anmelde tandskader til forsikrings-selskabet.

Klik her for at finde din tandlægevagt

Klik her for at læse om hvordan du vurderer dit syge barn